Så blev det anden dag i Bangkok, og vi skulle opleve den Thailandske udgave af ChinaTown samt se et af Thailands ældste templer. Men inden afgang var det tid til en kop iskaffe og juice.
På vejen til Chinatown kom vi også forbi et andet tempel og Esther fik en is.
Så ankom vi til Chinatown, det var en meget overvældende oplevelse. Der var så mange mennesker, tuk tuk'er, biler, busser, os, madboder med alt fra grisetryner, hajfinner og frisk frugt mm. gode dufte og ulækre lugte, alle mulige og umulige ting og sager og det blev hurtigt for meget. Fortorve var der mange af, men alle boderne stod på dem, så der nærmest ikke var plads til fodgængere, og da slet ikke en klapvogn. Så Thomas måtte flere gange ud på vejen at gå med Esther, til stor frygt for Freja og Sofie. Bilerne og knallerterne kørte ind og ud mellem hinanden, i høj fart, der var altså ingen systemer i trafikken.
"Tja hvad jeg skal vælge, hvad mon jeg får mindst ondt i maven af" tænkte mandenGris og and
SeafoodHajfinner og kæbeTil trods for biler og dytten faldt Esther i søvn.
Blomsterkranse
Efter at have gået i MEGET lang tid, på trange fortove, i os og larm og 35 graders varme, kom vi endelig til Wat Pho Bangkoks ældste og største tempel og hjemsted for flere end 100 munke. Her var meget guld og glimmer og buddhaer i flere afskygninger.
Esther har lært at tage billeder ( godt motiv, min pige)
Her var også mange vilde katte.
Freja og jeg var desvære ikke sømmeligt nok klædt til at komme ind i det største af templerne, så vi blev iført disse lækre kåber af det pureste 100% nylon,- lækkert i denne varme. Inde i dette tempel lå den 46 meter lange og 15 meter høje døende buddha. Den var virkelig imponerende.
Under dens fodsåler var indlagt 108 perlemors-mosaikker der symboliserer det man kender en buddha på.
Langs figuren stod der 108 skåle og hvis man puttede en mønt i hver skål ville det bringe en held og et langt liv, så det gjorde vi selvfølgelig.
To små Buddhaer
Udenfor ventede Thomas og Esther og de fik ikke et øjebliks ro, alle ville have et billede af, og sammen med Esther og helst også røre ved hende, hun tog det fint men blev også meget genert.
Esther er bare højt elsket af ALLE her, og alle vil sige hej, tage billeder og røre hende. Vi kan nu godt forstå det, og det kan Esther vist også. Hendes nye sætning er "Esther er mega smuk", og ja, hvem kan bebrejde hende??![](webkit-fake-url://025B185C-28E2-4EC2-9CF4-4B653A2036C5/imagejpeg)
Nu kunne vi ikke mere, nu ville vi hjem igen, desværre ventede den meget lange gåtur tilbage til metrostationen gennem Chinatowns kaos.
Men vi klarede det og belønnede os selv med iskolde øl, cola og vand og Esther fik endelig et måltid mad hun kunne li.
Kan i gætte hvad det er?
Pomfritter med ketchup, mums
Efter en hurtig tur hjem på hotellet og få et veltrængt bad gik vi ud og spiste dejlig sushi.
Esthers billeder
Og så kom finalen
IS